I Uganda er ludo et mandsdomineret og yderst populært spil. Hvert år afholdes turneringer for landets forskellige klubber, der optil træner intensivt. Den primære grund til at deltage er samværet med de andre spillere.

Af Charlotte Holm Pedersen og Anne Lærke Koefoed (foto)

Han løfter armen i en stor bue over hovedet. I hånden har han et brunt raflebæger, som han med små ryk ryster fra side til side. I næste øjeblik lader han armen falde. En terning flyver ud på et kvadratisk bræt, der måler knap én gange én meter. Terningen snurrer hen over brættet, den ramler ind i kanten og slutter sin rejse. Øjne stirrer fra alle sider. Fra brættet og op på de mørke ansigter og fra ansigterne ned på brættet.

Et smil breder sig om munden på deltageren, der lige har slået. Han kan rykke sin flade gule ludo-brik ’hjem’.

Mændene befinder sig under åben himmel i bydelen Mengo i Ugandas hovedstad Kampala. De er medlemmer af den lokale ludo-klub, der hvert år dyster mod Ugandas 15 andre klubber. En ludo-sæson strækker sig over et år og munder ud i en finale, hvor den nationale vinder kåres. Som præmie modtager holdet æren af at vinde og en pokal, men vigtigst af alt skaber det kendte familiespil samvær blandt mænd i alle aldre.

”Det bringer ungdommen sammen, så de ikke laver ballade. Men alle aldre nyder at være sammen om spillet,” fortæller sekretæren for Ugandan Ludo Association, Mubiru Emmanuel, på foreningens hovedkonter i Kampalas centrum.

Foreningens formand Bruhan Muteguya viser med et nik, at han er enig. De to udgør toppen af Ugandan Ludo Association.

En mandeverden

Rundt om det store ludobræt i Mengo sidder otte mænd, der med krumbøjede rygge følger spillets gang. Bagved sidder to teenagedrenge på en høj bænk. De strækker begge hals for at kunne følge med i spillet, mens deres ben vipper frem og tilbage under bænken. En sveddråbe løber ned langs en fure i ansigtet på en mand iført en brun nedknappet skjorte. Han flækker ansigtet i et stort grin, der afslører en manglende fortand, da en af spillerne har held med sin brik. Han klapper spilleren på skulderen. I dag spiller mændene bare for sjov, så der er hverken en træner eller dommer til stede, som der ellers er til de officielle turneringer.

”Det er vigtigt at have en dommer, der holder øje med, at spillerne overholder reglerne,” forklarer Mubiru Emmanuel.

En duft af mad rammer spillepladsen. Snak og latter fra småbørn følger med duften. Der er primært kvinder i de små huse og boder bag spillepladsen. De holder styr på de mange legende børn, mens de rører i sølvgryder placeret over små flammer på den rødbrune jord. Ingen af kvinderne så meget som kigger mod mændenes spil.

”Der er ikke mange kvindelige medlemmer. Der er nogle få, og flere og flere viser interesse,” konstaterer Mubiru Emmanuel.

På kontoret i Kampala er det primært ham, der fører ordet, mens formanden med nik og grynt viser, om han er enig eller ej. Ordene flyder i en lind strøm på luganda, ét af Ugandas primære sprog. På engelsk er formanden derimod meget fåmælt.

Ludo på internationalt niveau

I dag er Ugandan Ludo Association en statsanerkendt forening, hvilket betyder, at de kan lave medlemskort og tage imod et medlemsgebyr. I øjeblikket koster det 10.000 ugandiske shillings om året at være medlem, hvilket svarer til cirka 20 danske kroner. Derudover modtager de midler fra staten til at holde foreningen og turneringerne kørende. Det var dog en langsommelig kamp at blive anerkendt som en forening. Fra 1990 og elleve år frem forsøgte de sig gentagne gange, og i 2001 havde de omsider held med deres anmodning.

”Det var nødvendigt at blive statsgodkendt. Vi ville gerne deltage i internationale konkurrencer, og for at det kunne blive muligt, skulle vi have statens støtte. Vi har endnu ikke deltaget i nogle internationale konkurrencer, men vi håber på, at det sker snart. Vi arbejder på det,” forklarer Mubiru Emmanuel.

Foran ham står en guldfarvet pokal af plastik. ’Champion’ bekendtgør den. Pokalen er fyldt til randen med medlemskort, der alle har fået et stempel og en underskrift af formanden for foreningen. Alle kan blive medlem, hvis blot de kan betale medlemsgebyret, og hvis de er fyldt 18 år.

På kontoret er de i fuld gang med forberedelserne til den kommende nationale ludosæson, der starter den 28. marts i Kampala. Her skal to endnu ukendte klubber dyste mod hinanden med hvert deres cirka 30 mand store hold. En turnering varer typisk en dag, men hvis spillet ikke når en afslutning den første dag, så tages der bare hul på den næste også. En turnering slutter ikke før en vinder er fundet.

Ludo på højt niveau

Verdensmesterskabet i ludo bliver afholdt hvert fjerde år, typisk i december, med det formål at finde både verdens bedste spiller og verdens bedste hold. Det første mesterskab fandt sted i år 1919 i København, hvor fire forskellige lande dystede. I 2015 kan mesterskaberne opleves i Las Vegas, og indtil da skal de enkelte lande kvalificere sig.