I Kampala Boxing Club træner professionelle og amatører side om side. Disciplinen er høj for begge parter, og stoltheden over at være en del af Kampalas ældste bokseklub er ikke til at tage fejl af.

Af Signe Mølgård Larsson og Nicolai Kallegård (foto)

Slagene falder hurtigt. Hårdt. Sveddråber springer, når den sorte boksehandske rammer siden af hovedet, som forsøger at undvige. Blot for at blive ramt af endnu et slag fra modsatte side. Hurtigt er paraderne oppe, men slagene finder stædigt vej igennem. Øjnene er sløve og munden let åben. En lyseblå tandbeskytter skimtes, mens hovedet er indrammet af en sort boksehjelm. Adidas-logoet i panden får et slag, hvorefter et hook placeres hårdt og målrettet i taljen lige over de røde shorts, som klæber sig til de spinkle og muskuløse ben. Kroppen knækker sammen i siden, og benene søger baglæns. De tykke, slidte torve, som indkredser bokseringen, samler kroppen op. De slidte løbesko, som engang var hvide, genfinder hurtigt fodfæste på trægulvet og bevæger sig hastigt og let tilbage mod slagene.

”Position! Kæmp!”

Træner Addes Seros råb sætter kampen i gang igen. Stemmen er hård og bestemt. Panden samles i to dybe rynker mellem øjnene, mens sveden pibler frem.

”Jeg motiveres af at hjælpe de her gutter. Boksning samler dem. Disciplinerer dem. Derfor er jeg træner,” fortæller Addes Sero, som kommer fra en familie med store boksetraditioner.

Han fortæller stolt, at han er bror til Cornelius Boza Edwards, som er professionel bokser i Las Vegas, og at han har en anden bror, som bokser i Tyskland. Kampala Boxing Club, som med sine 53 år på bagen er Kampalas ældste, har også skabt andre professionelle, internationale boksere. Blandt andre den nu pensionerede Ayub Kalule, som har været bosat i Danmark.

Læs et portræt af Ayub Kalule her. »

Joseph Kiwanuka er også tidligere professionel bokser. Denne torsdag formiddag sidder han i bokseklubbens lille forlokale og drikker en kop te efter den daglige morgentræning. På væggen bag ham over et lille kontorarrangement hænger han i en yngre udgave. Sorthvidfotografiet i turkisgrøn ramme er taget efter en boksekamp i USA.

”Åh ja, i Amerika var jeg på toppen,” fortæller Joseph Kiwanuka.

Hans skæve smil afslører en blå fortand, hvis nabo er halveret. Stemmen er let snøvlende, et par fine, små dråber af spyt springer ivrigt fra munden, og den store, brede næse vibrerer let. De brune øjne er slørede og har en blålig hinde. Joseph Kiwanuka stoppede sin professionelle karriere på grund af en skade på højre øje. I dag kan han ikke undvære den daglige træning i Kampala Boxing Club, hvor det hele begyndte, da han var dreng:

”Jeg begyndte at bokse her, da jeg var i ”mosquito-vægtklassen.”

Dengang vejede Joseph Kiwanuka 40 kilo og mindes, at han var omkring 15 år gammel. Drengene på den alder er denne formiddag i skole. Imens træner de lidt ældre mænd – amatører og professionelle side om side.

Råb og suk

”Position! Øvelse! Skift! Go! Kom nu! Jap jap, uppercut!”

Træner Addes Sero råber, mens 17 par sko stædigt skaber en rytme mod det grå betongulv, hvor revner og sveddråber slås om pladsen. Rytmen får selskab af lyden af hårde slag mod de sorte og gule Everlast-boksepuder, hvis hængsler supplerer med knirren. Fra bokserne lyder høje råb og suk, når et slag falder. På den anden side af de snuskede ruder forsøger resten af Kampala ihærdigt at overdøve boksernes rytme med hvinende bremser, bilhorn, snakkende kvindestemmer og en konstant messen fra en megafon. Duften af benzin og mad fra gaden slipper gennem den åbne dør og konkurrerer mod den skarpe, sure og sødlige lugt i træningslokalet.

Addes Sero, som står i bokseringen i midten af det aflange træningslokale, klapper, og et smil fjerner rynkerne mellem øjnene. De 17 boksere stemmer hurtigt i med klap, pift og grin, mens damp stiger op fra de muskuløse kroppe, hvis våde t-shirts er røget af i løbet af den halvanden times lange træning. Snakken går lystigt på vej ud til omklædningsrummet, og imens gør næste hold sig klar til dagens boksetræning.

Afrikas fem bedste boksere gennem tiderne

Mange af de store boksere, som gennem tiderne er blevet verdensberømte for deres knockouts og mesterskabstitler, har afrikansk nationalitet. Se her en liste over de fem største navne inden for afrikansk boksning, dog undtaget boksere fra Ghana og Sydafrika, som fører deres egne lister.

1)   Dick Tiger
Nationalitet: Nigeria
Karriere: 1952-1970
Vundne/tabte/uafgjorte kampe: 60/16/3
Knockout-sejre: 27

2)   Sumbu Kalambay

Nationalitet: DR Congo
Karriere: 1980-1993
Vundne/tabte/uafgjorte kampe: 57/6/1

Knockout-sejre: 33

3)   Ayub Kalule

Nationalitet: Uganda
Karriere: 1976-1986
Vundne/tabte/uafgjorte kampe: 46/4/0

Knockout-sejre: 23

4)   Cornelius Boza-Edwards

Nationalitet: Uganda
Karriere: 1976-1987
Vundne/tabte/uafgjorte kampe: 45/7/1

Knockout-sejre: 34

5)   John Mugabi

Nationalitet: Uganda
Karriere: 1980-1999
Vundne/tabte/uafgjorte kampe: 42/7/1

Knockout-sejre: 39

Kilde: www.proboxing-fans.com, www.wikipedia.org