Den voksende og købekraftige ugandiske middelklasse foretrækker at gøre deres indkøb i de vestligt inspirerede supermarkeder, der siden 2000 er kommet flere og flere af. På sigt vil udviklingen få konsekvenser for de traditionelle markeder, spår ekspert.

Af Charlotte Holm Pedersen og Anne Lærke Koefoed (foto)

Der er højt til loftet. Solens stråler strømmer ind igennem et stort vindue og får en lysekrone midt i rummet til at kaste små lysende pletter ud på både kunder og ansatte. Fra indgangen er der frit udsyn til samtlige etager, og på hver af dem tårner høje hylder sig op. Der er brede gange, hvor kunder med små indkøbsvogne og postkasserøde kurve navigerer rundt. De træder langsomt forbi rækker kun med kiks. Rækker kun med krydderier. Rækker kun med juice. Ved siden af en køledisk med mejeriprodukter sidder en ung kvindelig medarbejder på en lille skammel. Hendes hånd fører en orange klud ned over en stor flaske med lyserød yoghurt. Hun betragter nøje flasken, inden hun sætter den på plads på den snorlige række foran hende.

Vi befinder os i Mega Standard Supermarket, Østafrikas største supermarked, der breder sig over seks etager midt i hjertet af hovedstaden Kampala. Indtil videre er det dog kun fire af etagerne, der er i brug, og som hver dag bliver betrådt af ikke mindre end 300 ansatte.

Mega Standard Supermarket er blot ét ud af et stadigt voksende antal supermarkeder i hovedstaden. I 2000 åbnede det første supermarked i Uganda, drevet af den sydafrikanske kæde Shoprite. I dag breder de ti største supermarkedskæder sig over 21 butikker i Kampala – og flere er klar på tegnebrættet. Det er der god grund til. De to største kæder, Uchumi og Shoprite, kan bekræfte, at de hvert år siden første åbningsdag har haft en positiv vækst i salget. Uchumis landemanager, Jeff Nchaga, fortæller endda, at de i 2012 solgte for 30 procent mere end året forinden.

En af Mega Standard Supermarkets faste kunder er den 26-årige hjemmegående husmor Rachel Nassejje.

”Jeg gør alle mine indkøb her, og det er praktisk, at det hele er samlet under et tag. Jeg synes, priserne er udmærkede, og servicen er rigtig god,” fortæller hun, mens hun oppe på anden etage udvælger en pakke bleer til sin yngste søn.

En etage længere nede står Alex Bisimwa, en 48-årig advokat. Han rækker en hånd ned i køledisken, mens hans øjne kigger søgende ned over udvalget af frosne hvide fiskefileter. Han vælger en pakke og vender og drejer den i hånden. Ved siden af udvalget af fisk ligger små pakker med hakket oksekød og frosne kyllinger indhyllet i plastik.

”Her er varerne naturlige og gode,” fortæller han.

Og selvom prisen for varerne er højere i supermarkedet end på de lokale udendørsmarkeder, mener han, at prisen er værd at betale.

Supermarkederne vil indtage nyt territorium

Den store succes, supermarkederne nyder i hovedstaden, har nu, 13 år efter det første åbnede i Kampala, fået cheferne til også at øjne et gryende forretningspotentiale i Ugandas mindre byer. Især den nordlige by Gulu nyder stor interesse blandt de mange supermarkedskæder. Indtil videre er det kun Uchumi, der har åbnet en butik i byen.

”Det var en stor risiko for os at åbne i Gulu. Det var på det tidspunkt i slutningen af 2011 meget uventet, at nogle overhovedet havde interesse i at åbne en butik der,” fortæller Uchumis landemanager, Jeff Nchaga, på sit kontor i Garden City – et shoppingcenter i Kampalas finere kvarter.

Fra hans kontor er der direkte udsigt ud over en golfbane.

Shoprites regionale manager, Annet Naluwalo, bekræfter, at også Shoprite i øjeblikket barsler med at åbne en butik i Gulu. Det er især de mange NGO’er i området, der tiltrækker supermarkederne.

Hun håber på at skabe samme succes, som da Shoprite åbnede i Kampala i 2000.

”Folk var meget nysgerrige, da vi åbnede i downtown Kampala. De strømmede til for at se, hvad vi havde at tilbyde,” erindrer Annet Naluwalo.

De traditionelle markeder er på retur

Forlader man Mega Standard Supermarket og bevæger sig nogle gader væk, møder man Nakasero Market, et af de traditionelle udendørsmarkeder. Markedet er en myretue af mennesker. Handlende og kunder, som må klemme sig forbi hinanden på den én meter brede rute, der er tilbage, efter de mange boder er sat op. De handlende overlader for det meste de støvede rødbrune gangstier til de potentielle kunder. I stedet sidder de på små stole bag deres udvalg og slapper af, mens de anråber de forbipasserende med gode tilbud på tomater, kartofler, appelsiner eller mangoer.

De pulserende udendørsmarkeder kan dog være på retur. Gabriel Elepu, en seniorunderviser i landbrugsøkonomi på Makere Universitetet, har forsket i supermarkedernes opkomst i Uganda, og han er ikke i tvivl om, hvad fremtiden har i vente for de traditionelle markeder:

”De udendørsmarkeder i Kampala vil ikke forblive i fremtiden. De vil blive til lukkede og ventilerede markeder i stedet.”

Markederne er ganske enkelt ved at blive mast ud af Kampala, hvor butikker dagligt popper op og nærmer sig markedernes domæne, uddyber universitetslektoren. I øjeblikket er de fleste markeder statsejede, hvilket betyder, at de mange sælgere, der hver dag sætter små boder op, kan risikere pludselig at stå uden arbejde, hvis regeringen beslutter at ændre på strukturen.

Der er dog også enkelte markeder, der er privatejede. Her kæmper ejerne med næb og klør mod regeringen, der gerne vil overtage markederne og på sigt forandre dem.

I Ugandas landområder er situationen dog en noget anden, da det først er nu, at supermarkederne begynder at overveje at udvide på dette, for dem, nye territorium. Herude er det stadig de traditionelle markeder, der hersker. Men sådan vil det ikke fortsætte med at være, forudser Gabriel Elepu:

”Om ti til 20 år vil supermarkeder være et normalt syn i hele Uganda.”

Det er der især én grund til, ifølge universitetslektoren:

”Måden, folk handler på, er under forandring. Tidligere foretrak folk at gå fra marked til marked for at finde deres varer, mens de nu foretrækker at have det hele samlet under et tag.”

Han fastslår dog samtidig, at det i dag primært er middelklassen og de rigeste, der handler i supermarkederne.

”Den nederste del af pyramiden, dem der er under middelklassen, har ikke råd til at handle i supermarkederne. Nogle af supermarkederne burde tage en Wallmart-strategi til sig. Wallmart i USA satte prisniveauet ned, så de lavtlønnede også kunne handle der,” foreslår han.

Flere af kunderne i Mega Standard Supermarked vælger da også ofte at lægge vejen forbi et af de udendørsmarkeder for at nyde godt af de lavere priser.

”Jeg handler mest i supermarkeder, fordi jeg her kan være sikker på, at varerne ikke er udløbet. Men frugt og grønt er bedst og mest frisk fra markedet, og så er de billigere,” fortæller en 40-årig butiksejer, Diana Asiimwe, mens hun skæver ned i sin røde kurv.

Hun baner sig vej mod udgangen, hvor der er i alt ti betalingskasser at vælge imellem. Ved hver af dem sidder to kassedamer. Den ene scanner ind og tager imod penge. Den anden pakker varerne ned i hvide indkøbsposer og betragter de mange rygge forlade den ventilerede butik til fordel for Kampalas støvede veje.