I ti år boksede ugandiske Ayub Kalule for Danmarks ære. I dag, snart 30 efter hans boksepensionering, spiller sporten en lige så stor rolle i den aldrende boksers liv, som da karrieren var på sit højdepunkt. Og han savner Danmark.

Af Signe Mølgård Larsson og Nicolai Kallegård (foto)

Øjnene er fast fokuseret på modstanderen og gør ikke så meget som tegn til at blinke, når slagene falder. Hver en muskel er spændt. Klar til at tage imod. Den slanke, nøgne overkrop glinser, og brystkassen bevæger sig i rolige stød. 59-årige Ayub Kalule råber korte instrukser, mens han iført jeans og lædersko hurtigt og smidigt bevæger sig rundt på det slidte betongulv. De sorte og røde plethandsker skifter ivrigt position i forhold til 30-årige Mustaffa Katende.

”Han er den bedste træner, jeg har set,” udtaler den unge bokser, som i januar vandt mesterskabet i Uganda.

Ayub Kalule tørrer sveden af panden med et spraglet håndklæde og lægger det over de brede skuldre. Dagens undervisning er forbi i Mengo Social Center Boxing Club i Kampala – Ayub Kalules hjemby.

”Jeg er stadig fit. Sig til danskerne, at jeg kommer og strammer dem op,” siger Ayub Kalule med et stort grin, der afslører, at små flige er slået af flere af tænderne.

I det store, lyse bokselokale fortsætter seks andre boksere træningen. Lyden af råb, suk og slag får selskab af lyse børnestemmer, som messer remser i kor. En væg med store vinduespartier dækket af gullig, afskallet maling adskiller et klasseværelse fra bokselokalet. Indimellem titter et barneansigt frem gennem en af de knuste ruder. Mens Ayub Kalule roligt går rundt og køler ned, bryder han pludselig, med fast og autoritær stemme, ind med rettelser og instruktioner til de øvrige boksere og deres træner.

Stadig et forbillede

Foruden Mengo Social Center Boxing Club underviser Ayub Kalule også i Kampala Boxing Club, hvor han selv trænede som ung.

”Jeg underviser, fordi de har brug for mig. De vil gerne have hjælp af mig. Jeg var en champion, så selvfølgelig vil jeg hjælpe andre til at komme videre,” siger den tidligere verdensmester, som Uganda Sports Press Association i februar i år kårede til den bedste ugandiske bokser gennem tiderne.

Læs vores reportage fra Kampala Boxing Club her. »

Ayub Kalule har ikke noget fast undervisningsprogram, men dukker op i de to klubber, når de unge boksere – professionelle som amatører – har brug for hans hjælp og erfarne råd. Det bliver som regel til to-tre gange om ugen, og undervisningen er på frivillig basis. Uganda Amateur Boxing Association inviterer ind imellem Ayub Kalule til at deltage i træninger og arrangementer for at give inspiration til de unge boksere. Han er et forbillede, som de kan identificere sig med. Selv planlægger han at åbne et bokseakademi i Kampala.

Da den aldrende boksetræner har fået lidt vand i hovedet, bladret i dagens avis og spist en portion udskåret frugt, trækker han i en lys polo og sætter kufien på det næsten skaldede hoved. Klokken nærmer sig et, og Ayub Kalule skal af sted mod den nærmeste moske for at bede.

Se en fotoreportage fra den største moske i Afrika syd for Sahara her. »

”Vi holdt alle øje med ham”

Ayub Kalule spiller stadig en vigtig rolle for boksningen i Uganda, og boksningen spiller stadig en vigtig rolle for manden, som slog de første slag tilbage i 1967. Police Boxing Club i Kampala blev den første klub, som fik fornøjelsen af at udvikle den lille, talentfulde drengs bokseevner.

”Da jeg gik i skole, var der en del af de større drenge, der mobbede mig, og de ville også slås mod mig. Det ville jeg ikke have. Så jeg ville lære at bokse for at skræmme dem og for at forsvare mig selv,” fortæller Ayub Kalule om drivkraften bag den spæde start.

Dengang drømte han ikke om at blive professionel. Ønskerne var ydmyge og kortsigtede. Men det stod hurtigt klart for hans kammerater og modstandere, at han havde et helt særligt talent.

”Vi holdt alle øje med ham. Han slog de andre ned, så de faldt som en sæk kartofler,” mindes David Kyambadde, som første gang mødte Ayub Kalule til en skoleturnering.

Efter bønnen mødes de to nære barndomsvenner i dag på en internetcafé, hvor Ayub Kalule ofte kommer for at bruge computerne. David Kyambadde er som sekretær for Uganda Amateur Boxing Association også stadig engageret i bokseverdenen, og de to venner nyder at dele minderne fra barndommens boksekampe.

David Kyambadde husker Ayub Kalule som lille, rolig, venlig og ydmyg. Derfor var det til at begynde med også meget overraskende for ham, at den unge bokser med legende lethed vandt stort set alle sine kampe. Ayub Kalule gjorde et stort indtryk på alle.

Ydmyghed til trods opdagede han også hurtigt selv, at han havde et særligt talent. Nysgerrighed efter om sejrene ville komme lige så let til ham i den professionelle bokseverden, drev Ayub Kalule til at gå ad denne vej.

En stjerne

Ayub Kalules professionelle karriere begyndte, da han i april 1976 flyttede til Danmark. Få måneder forinden havde han besøgt landet sammen med en gruppe andre ugandiske boksere. Målet for den unge ugander var klart. Han ville finde en professionel manager.

”Jeg sagde til Palle; ‘Jeg er ikke kommet til Danmark for at fjolle rundt. Jeg er kommet for at bokse’. Jeg ville være verdensmester,” fortæller han om den første tid med Mogens Palle, som på det tidspunkt var den eneste boksepromoter i Danmark.

Valget faldt på Danmark, fordi Ayub Kalule ved første besøg oplevede, at danskerne var venlige og imødekommende. Men der var også en anden årsag:

”Nogle af mine boksekammerater spurgte mig: ‘Hvorfor vælger du Danmark? Landet er ikke kendt i bokseverdenen’. Jeg sagde til dem: ‘Når jeg tager til Danmark, vil jeg sørge for, at Danmark også vil blive verdenskendt’. Og det blev det.”

I 1979 nåede Ayub Kalule sine mål. Han vandt WBA-verdensmesterskabet i letmellemvægt med en pointsejr over japaneren Masashi Kudo, og dermed fik han for alvor gjort Danmark verdenskendt i bokseverdenen. Han forsvarerede titlen fire gange, før han i 1981 mistede den til Sugar Ray Leonard, som vandt på knockout i 9. omgang.

Det absolutte højdepunkt for Ayub Kalule var, da han vandt verdensmesterskabstitlen.

”Jeg var en stjerne,” siger han med et stort grin og et blink i øjet.

Den gamle verdensmester mindes sin tid i Danmark som værende fantastisk – især fordi han altid havde danskernes støtte og opbakning. Og selv om han efterhånden bliver genkendt af færre og færre på gaden, når han besøger Danmark, gør det ham stadig stolt, at han vandt verdensmesterskabet til det lille land mod nord.

Efter sine i alt 50 professionelle kampe, hvoraf Ayub Kalule løb med sejren i 46 kampe – 24 på knockout – besluttede bokseren at flytte fra Danmark i 1986, samme år som hans boksekarriere sluttede. Han trængte til luftforandring og savnede familien. Da der imidlertid var uroligheder i hjemlandet Uganda, bosatte han sig først i Kenya, og efter et års tid flyttede han permanent tilbage til Kampala.

I dag bor Ayub Kalule alene i et hus i udkanten af Ugandas hovedstad. Boksningen fylder stadig meget, og han har ingen planer om foreløbig at stoppe med at lære fra sig til de nye, unge boksere. Det er dog sjældnere og sjældnere, at han prioriterer at tage ind og se en boksekamp. Niveauet er ikke længere, som det har været, ifølge den tidligere mester.

”Jeg slapper bare af og nyder mine gamle dage,” siger Ayub Kalule om livet i dag.

Når han ikke lige underviser i en af de to bokseklubber, går hverdagene som regel med at besøge familie og venner og at sidde derhjemme i ro og mag og læse aviser. Han tænker tit tilbage på tiden i Danmark, og han drømmer om en dag at flytte tilbage. Han savner ikke mindst sine to danske børn, de gamle venner og det danske velfærdssystem. Men han trives fint med, at boksekarrieren er passé:

”Jeg har haft min tid. Jeg var en stjerne. Og jeg er stadig berømt for dem, der husker mig,” griner Ayub Kalule.

 

Blå bog: Ayub Kalule

Født: 6. januar 1954 (59 år).

Professionel karriere fra 1976 til 1986.

Blev i 1979 WBA-verdensmester i letmellemvægt med en pointsejr over japaneren Masashi Kudo. Forsvarede den fire gange med succes før han i 1981 tabte bæltet til ’Sugar’ Ray Leonard.

Boksede 50 kampe som professionel og vandt de 46 – deraf 24 på knockout.

Ikke gift, bor alene i den sydlige del af Kampala.

Med sin ugandiske ekskone Ziad har han børnene Mariam, Nakito, Sadati og Saum.

Med sin danske ekskone Sanne har han Kasper og Anne Sophie.